Kulturen

Moshe Haliva og hans søn i Café Blå Time

"Chanukkah?", sagde han "her? den 9. december? Det kender jeg ikke noget til. Hvor ved I det fra?" Moshe Haliva ser undrende på os, vender sig derpå om, leder i en stabel papirer og trækker en farverig jødisk kalender frem. Han bladrer lidt i den, og jeg fornemmer instinktivt, at han ikke har årets gang på ryggraden og dermed helt er klar over, hvilken måned en sådan kalenderudgave starter med. Han flipper lidt frem og tilbage og finder december måned. Jo, den er god nok - det er den 9. december de otte dages Chanukkah starter. Det vil sige, det er om aftenen den 8. december, når det jødiske døgn starter ved solnedgang, at det første lys i menorahen bliver tændt.

Anders, Lotte og jeg er taget til Sølvgade kvarteret i det indre København for at lave en kvartersanalyse. Sølvgadekvarteret var i fordums tid et område, hvor mange jøder bosatte sig. I begyndelsen af 1600-tallet, da Christian IV inviterede de første jøder til Danmark fra bl.a. Holland, udvidede kongen også byen mod øst og anlagde Ny-København i området mellem kongens sommerhus Rosenborg og søværnets boliger til flådens officerer, Nyboder. I dette område bosatte og ernærede en stor del af de jødiske tilflyttere sig.

Ved en vandretur rundt i kvarteret skal man i dag kigge godt efter tegn på jødisk indflydelse i området. Faktisk fandt vi kun kloakdækslernes udformning med Davidstjernen i midten som tegn derpå. Davidstjernen med de to trekanter som tegn på universets ligevægt.

Dette skal ikke tages som tegn på, at den jødiske kultur helt er væk fra området - og her er vi så tilbage på Café Blå Time.

Hvor synagogen i Krystalgade er omdrejningspunktet for det jødisk religiøse miljø i København (de ultra orthodokse har deres egen synagoge og menighed i Ole Suhrs Gade 10-12), tør jeg godt påstå at caféen i St. Kongensgade er et kulturelt mødested for alle grene indenfor den jødiske kultur.

Her har udøvende kunstnere gyldne tider. Acrylfarver står parat og på det store lærred midt i caféen er en kunstmaler, eller måske oven i købet de besøgende cafégæster, i gang med et maleri, forfattere og digtere kommer jævnligt og læser deres værker op, musikere spiller, interessegrupper samles til diskussioner og Moshe Haliva, ejeren af caféen, er den dynamiske katalysator for disse aktiviteter.
Ja, det jødiske kulturliv har gode kår i Store Kongensgade 36.

Ikke kun ejeren af caféen arrangerer aktiviteter på stedet - også Det Mosaiske Trossamfund, som er det jødiske samfund i Danmark, bruger stedet til arrangementer som eksempelvis Chanukkah, og for tredje år i træk samles interesserede og fejrer den første dag i lysfesten på caféen.



Jeg lytter interesseret til hvad caféejeren kan fortælle, og bliver klar over at en mulig årsag til, at vi ikke kan finde synlige tegn på jødisk kultur i Sølvgadekvarteret er, at de danske jøder, hvor grundstammen overvejende er ashkenaziske jøder, ikke har til hensigt at skille sig ud, men snarere ønsker at virke i det danske samfund på linje med ikke jødiske danskere. De vil gerne sætte deres spor i samfundet, men ikke på en måde så de udstiller deres religiøse tilhørsforhold, snarere vil de bidrage til at samfundets tandhjul drejer lidt hurtigere rundt.

Ved at være aktive samfundsborgere viser de også i egne rækker, at det går dem godt, og da jødedommen er en frugtbarheds religion, hvor det er dette liv, der betyder noget, vil et profitterende erhversliv og et blomstrende kulturliv kun bidrage til denne overbevisning.