Synagogen

I jødedommen er det handling der tæller stærkest og det er derfor ikke overraske at en synagoge, som er den jødiske pendent til de kristnes folkekirke eller til muslimernes moské, kan findes uanset hvor du er.
Centrum for gudedyrkelsen og trosudøvelse skal ikke nødvendigvis finde sted i et monumentalt bygningsværk, men kan også finde sted i simple omgivelser, som eksempelvis i ens eget hjem.
Under jødernes ufrivillige ophold i ørkenen oprettede de også en synagoge. Det afgørende for udøvelsen af den jødiske gudstjeneste er ikke rummet men at der skal være mindst ti religiøst myndige personer til stede (Andreasen og Poulsen, Religion og kultur - en grundbog, 2005). Det fremgår så ikke hvem der er myndig i religiøs henseende, men jeg formoder at det er unge mennesker der har været gennem Bar / Bat Mitzwah, som er den jødiske "konfirmation".

Billedet signalerer fint det multikulturelle i kvarteret
- som nabo til synagogen er i dag en tyrkisk restaurant

Den jødiske synagoge i Krystalgade i København er placeret i udkanten af det gamle latinerkvarter ikke så langt fra universitetet.

Synagogens placering leder mine tanker hen på et andet vigtigt aspekt i jødedommen - nemlig det at studere. Såfremt dette ikke kun betyder at studere Toraen og Talmud, så befinder synagogen sig i umiddelbar nærhed af både Københavns Universitet og Det gamle Kongelige Bibliotek. Der kunne være en vis logik i at placere bygningen her, så de troende kunne udøve deres tro i synagogen inden de gik til universitetet og efter de var færdige med deres daglige studie.

 

I dag har synagogen i Krystalgade to daglige gudstjenester / læsninger - én om morgenen og en om aftenen.

Synagogen hér er indrette med podiet og Toraskabet i den ene ende af rummet. Torarullerne er centrale i jødedommen. Det er rullerne med de nedskrevne love fra de 5 Mosebøger og det er dem der bliver læst op ved gudstjenesten. Det er en fortløbende proces hvor alle tekster bliver læst op over et år. Torarullerne behandles med den dybeste respekt og det er en ære for et medlem af menigheden at blive kaldt for at læse op af teksterne.

Her formoder jeg så at et medlem af menigheden kun betyder at det er en mand der kan blive kaldt til oplæsning. Kvinderne er nemlig placeret i galleriet, de har ikke siddepladser blandt mændene som sidder på bænkene på gulvet i synagogen. I jødedommen mener man ikke fokus koncentreret kan rettes mod Gud såfremt kønnene sidder skulder ved skulder i rummet.
Det jødiske døgn starter ved solnedgang, og fredag eftermiddag er der Toldot (kan vel oversættes med læsning) og der tændes lysene ved shabbat start. Shabbat er den jødiske helligdag og lørdag holdes en ekstra gudstjeneste ved middagstid samt en sidst på eftermiddagen som afslutningen på shabatten.

Synagogen danner ramme om mange religiøse handlinger i jødedommen. Fra indvielsen ved omskæring når drengebarnet er blot en uge gammel, det rituelle bad Mikvah som synagogen har faciliteter til i kælderen, Bar og Bat Mitzvah af teenagere, vielse efter de faste jødiske tradition og bisættelse som arrangeres af menigheden og ikke som i den danske folkekirke af en udefrakommende bedemand.

 

I synagogen kan man købe sig til fast plads at sidde på ved gudstjenesterne (fast stadeplads) og man kan for en mindre sum erhverve sig Mitzvot, skriftet med de 613 bud i jødedommen.

 



Torarullerne nyder den dybeste respekt og
opbevares sikkert i et specielt skab.

Synagogen er ramme om de vigtigste religiøse begivenheder i jødernes liv og en stor del af mange troendes dagligdag.